The page you requested does not exist. A search for Casestories hedegaard pdf resulted in this page.

Hedegaard tager springet ind i den nye web teknologi med IceBreak

En ældre OS/2 baseret løsning baseret på en PC, er nu erstattet af et opslag til Krak Internet web service

Hedegaard Agro leverer blandt andet korn og foderstoffer til landmænd direkte fra egne fabrikker. Denne levering foretages dels af eksterne vognmænd dels af egne lastbiler. Hver ½ måned afregner Hedegaard de eksterne vognmænd for de kørte kilometer, og data om kørte kilometer for egne lastbiler bruges til statistiske formål. Beregningen for kørte kilometer afvikles i en IBM i™ applikation, som henter data over kørte ture i en fil på IBM i™ maskinen.
 

Måling af kilometer

Alle kunder er registreret på IBM i™ med afstande, således at systemet automatisk kan beregne antal kørte kilometer ud fra antal ture til den enkelte kunde. Når opsamlingen af data indbefatter en ny kunde, hvor der ikke er registreret data om afstande, skal disse hentes i et eksternt system og lagres på IBM i™ maskinen, så den korrekte afregning kan foretages.
 

Databasesystem

Tidligere var det et database, som beregnede afstandene fra alle fabrikker til den nye kunde. Dette system kørte på en ældre PC, som kørte med OS/2. Problemet med denne løsning var blandt andet, at data ikke længere var valide. Data var nemlig baseret på en flere år gammel vejdatabase, og den kunne ikke opdateres. Derudover kørte systemet på en gammel PC med et OS/2 styresystem, som ikke længere supporteres, og beregningen tog lang tid.
 

Krak web service

Hedegaard skulle således bruge en ny løsning, som kunne beregne afstandene fra fabrikkerne til kunden. Krak web-service kunne levere hvad Hedegaard skulle bruge, og kombineret med IceBreak, kunne data komme direkte ind på IBM i™ maskinen. Nu beregnes kilometerafstanden ved opslag på Krak, og hermed er nye data altid korrekte og opdaterede, og der er ingen uenighed med eksterne vognmænd om de afstande der er kørt fra en fabrik til en kunde.
 

IceBreak

Med IceBreak kørende som web server direkte på IBM i™ maskinen, var det nemt at implementere en løsning, som kunne integrere de gamle RPG applikation med Krak web service. Løsningen blev lavet af System & Metode A/S, og blev implementeret på 1 dag.

Admins billede